Grundlæggende anatomi og biomekanik - del 2

Grundlæggende anatomi og biomekanik - Del 2

En af de vigtigste muskler at kende er Longissimus Dorsi - Den lange rygmuskel.
Den løber fra de nederste halshvirvler, vandret igennem hesten, hvor den så hæfter i området omkring bækkenet og korsbenet.

Når rygsøjlen er hævet gennem halsen (Nakkebåndet eller når hesten er stærk nok til at løfte med halsmusklerne), er Longissimus Dorsi blød og fleksibel og kan svinge frit op og ned.

Bækkenet har mulighed for at vippe og bagbenene kan træde længere ind under, og lægge mere vægt over på bagparten, så forparten aflastes.

__________________________________________________________________________________

Sætter man rytter på uden at have lært, eller givet hesten mulighed for at løfte rygsøjlen med halsen, vil ryggen falde ned og ryghvirvler trykkes imod hinanden.

Den sænkede ryg får hesten til at spænde i rygmusklerne, for at beskytte rygsøjlen, bækkenet vippes fremad og bagbenene stikker længere bagud,og hesten kan ikke træde ind under sig selv og bære vægt, så forparten vil stadig være mest belastet.

Hvis hesten går med sænket ryg, øges belastningen på forparten, og hesten kan have svært ved at flytte sin forpart før bagbenene kommer = Hesten smeder, eller spænder yderligere for at "bremse" bagparten.

___________________________________________________________________________________

Før hesten kan begynde at bygge kroppen op til at lægge mere vægt bagud, skal den allerførst lære at løfte halshvirvlerne op i en regnbueform, så den kan få ryggen op.
Samtidig bør man arbejde med ligeudretning, så musklerne arbejder ens på begge sidder af hesten, for at stabilisere rygsøjlen.

Ligeudretning er vigtigt, fordi hestens forpart er hængt op imellem skulderblandene.
Hesten har ikke kraveben som mennesker.
Hestens forben er hæftet på kroppen med muskler, sener og ledbånd, dette kaldes Thorax-slyngen.


Er hesten skæv i skuldrene, går skævt på forbenene, eller er smal i bringen eller bøjer halsen for meget af, skaber det ubalance i thoraxslyngen og gør det svært for hesten at løfte forparten.
___________________________________________________________________________________

Grundlæggende anatomi og biomekanik

Et lille indlæg om grundlæggende anatomi og biomekanik.

Hestekroppens opbygning og funktion.

En hest på 170cm i stang, vejer omkring 600kg. Derudover skal hesten også bære vores vægt, ca. mellem 60-100kg.
Derfor skal hestens knogler, sener, muskler og led være godt og korrekt udviklede, for at bære rytteren vægt - Endda over forhindringer.
En stor del af hesten vægt, udgør bughulen, som "hænger" på rygsøjlen. Hestens skelet kan sammenlignes lidt med en bro.

For at alt dette giver mening, er der nogle ting vi skal vide om hestens krop.

Hestens hals, består af 7halshvivler (mørk blå), som sidder efter hinanden udformet som et S.
De to første hvirvler har deres eget navn - De ligner ikke de resterenede 5hvirvler.
1.halshvirvel kaldes "Atlas" - Denne danner et led med bagsiden af kraniet. Her foregår meget af "nikkebevægelsen". Hvis næsen er let foran lod, er der en smule bevægelse til siderne.
2.halshvirvel kaldes "Axis" - Her foregår roterende bevægelser af hals og hovede.
Resten kaldes c3, c4 osv.

Derefter kommer der 18brysthvirvler (T1 - T18)
6lændehvirvler,
Korsbenet består af5sammenvoksede hvirlver (lys bå) som sammen med lændehvirvlerne danner et led - Lumbosacalleddet eller galopleddet som det også kaldes.

Til slut er der 18-22halehvirvler.

Hestens rygmarv løber gennem alle disse hvirvler.


Brysthvivlerne har lange "pinde"som kaldes torntappe.


________________________________________________________________________________
Hestens overlinie

Fra bagsiden af kraniet ned til lansemærket løber nakkebåndet (Nuchal Ligament)
Ud fra nakkebåndet udspringer der lammeller som hæfter på bagsiden af halshvirvlerne.
Når der kommer udspænding i nakkebåndet, kommer der automatisk aktivtitet i lamellerne.

Den bagerste del løber fra lansemærket ned til de første halehvirvler.

Nakkebåndets opgave er blandt andet at spare energi i arbejdet med at bære hals og hoved.
Hesten bruger båndet til at holde byghulens vægt, når den græsser.

Når hesten sænker halsen udstrækkes nakkebånde, som trækker torntappene ved lansemærket fremad (og skaber mere plads imellem dem). Samtidig opstår der spænding i lamellerne, som trækker halshvirvlerne op i en regnbue facon.
Trækket opad og fremad udspænder rygbåndet og fordi brysthvirvlerne hæfter på rygbåndet, løftes hele rygsøjlen.

Målet er at hesten holder halsen vandret, for her samarbejder nakke- og rygbånd og halsmuskulaturen om at holde ryggen løftet. Så her udvikles de muskler som senenere skal overtage det fulde arbejde, når hesten kommer i en højere holdning med halsen, og ikke længere udstrækker nakke- og rygbånd.
Heste som tidligere er meget spændte i ryggen, har fordel af at gå endnu dybere for at få løsnet muskulaturen.

___________________________________________________________________________________

Den vigtigste muskel man skal kende er Longissimus Dorsi - Den lange rygmuskel.
Formidler energien vandret igennem hesten. Rygmusklen er en bevægemuskel og er IKKE bygget til at bære. Derfor er ryggen nød til at blive løftet andet steds fra.
Løftes ryggen ikke gennem nakke- og rygbånd, og musklerne i halsen endnu ikke er udviklet til at løfte rygsøjlen, tvinges hesten til at beskytte rygsøjlen ved at spænde i muskulaturen.

Pga. hestens bygning, med en meget tung midte, er dens ryg et meget udsat område.
Hvis hestens ikke får mulighed for at løfte sin ryg, har hesten ikke mulighed for at træde ind under sig selv med sine bagben.
Forpart og bagpart forbindes af ryggen, og bliver derfor påvirket af hvordan ryggen arbejder.
___________________________________________________________________________________

Forpart

Inde i tungen sidder der nogle muskler, som hæfter på tungebenet (Tungebenet sidder ved svælget).
Disse muskler løber på hver side af underhalsen - De hæfter på brystbenet (Muskulus sternohyoideus) og skulderen (Muskulus omohyoideus).
Er der spænding i disse muskler, er de med til at holde brystbenet nede og fiksere/fastholde skulderen, og den forreste del af ryggen kan ikke løftes.

Når brystbenet løftes, løfter den forreste del af ryggen sig og den bagerste del af ryggen følger automatisk med.

Hvis brystbenet/den forreste del af ryggen ikke er løftet, og vi driver på hesten, bliver brystbenet trykket længere ned, hvilket får hesten til at "tippe" mere på forparten = Større belastning på forbenene.

Hvis man lægger vægt i biddet, reagere mange heste ved at trække tungen tilbage/bliver spændt i tungen.



Nogle heste har en medfødt kraftig bagpart/meget aktive bagben/stort afskub.
Forbenene står lige der, hvor bagbenene skal placeres. Har hesten så for meget skub/fart bagfra, skal hesten flytte forbenene hurtigt, for at undgå at "træde sig selv i hælen". For at undgå dette vil hesten feks. forsøge at føre bagbenene udenom forbene, gå på to spor, eller løfte hovedet opad/bagud for at genfinde balancen/stå imod det kraftige skub bagfra = Tab af ryg.
Ved at sænke tempoet, giver man forparten tid til at opbygge styrke, så den kan løftes, så der er plads til bagbenene.

Kilder:
Hestemund.dk
BBH

Derfor er korrekt brug af ryggen så vigtig

Sving er det samme som afslappethed og løsgjorthed. Svinget bliver skabt af bagbenene.

Går hesten afslappet og taktfast, vil svinget bølge gennem brystkassen = Kontakt fortil.

Prøver man som rytter at skabe kontakt fortil med hånden, eller piller hesten til biddet med tøjlen, resultere det i at hesten går imod biddet, eller går bag lod.

Den lange rygmuskel

 (Mere rutinerede heste, har oftest lært at, hvis de giver efter for presset, får de ro)

Hvis rytteren skaber noget aktivt med hånden (Trækker, piller, saver osv), påvirker man ryggen negativt = Hesten går uden sving.

Når hesten ikke længere bruger sin ryg og svinger, kan rytteren ikke sidde roligt og afslappet på hesten = Anspændt og stiv rytter = Rytteren bruger hænderne mere = Hesten er klemt mellem sæde og hånd!

Høj spænding i den lange rygmuskel, trækker den nederste del af halshvirvlerne tilbage.





Når hesten arbejder med en spændt ryg, spredes spændingerne til gluteus- og baglårsmuskulaturen.

Gluteus

Disse spændte muskelgrupper forhindrer hesten i at træde frem og ind under sig selv, med bagbenene.
og når hesten sætter bagbenet i jorden, og skal bøje sammen i leddene, kan det ikke lade sig gøre, fordi særligt bagknæet ikke kan komme frem, fordi den stive baglårs-muskulatur holder det tilbage.

Når hesten er trænet korrekt med en afslappet og svingende ryg, kan hesten bøje sammen i hofteledet og resten af bagbenet.

Hvis ryggen er spændt, kan de store led, som relatere til det store muskelgrupper, ikke længere "lukke sammen". Så når hesten sætter bagbenet i jorden, forbliver hoften høj, bækkenet vippes bagud, og både hofteleddet,bagknæet og hasen er åben. Kun tåled og særligt kodeleddet synker ned (Kodeleddet bæres af
gaffelbåndet - Her opstår ofte skader)

Hest i korrekt samling.

 Kilde: Gerd Heuschmann, dyrlæge og berider.