tirsdag den 23. april 2013

Forpart



Inde i tungen sidder der nogle muskler, som hæfter på tungebenet (Tungebenet sidder ved svælget).
Disse muskler løber på hver side af underhalsen - De hæfter på brystbenet (Muskulus sternohyoideus) og skulderen (Muskulus omohyoideus).
Er der spænding i disse muskler, er de med til at holde brystbenet nede og fiksere/fastholde skulderen, og den forreste del af ryggen kan ikke løftes.



Når brystbenet løftes, løfter den forreste del af ryggen sig og den bagerste del af ryggen følger automatisk med.

Hvis brystbenet/den forreste del af ryggen ikke er løftet, og vi driver på hesten, bliver brystbenet trykket længere ned, hvilket får hesten til at "tippe" mere på forparten = Større belastning på forbenene.

Hvis man lægger vægt i biddet, reagere mange heste ved at trække tungen tilbage/bliver spændt i tungen.



Nogle heste har en medfødt kraftig bagpart/meget aktive bagben/stort afskub.
Forbenene står lige der, hvor bagbenene skal placeres. Har hesten så for meget skub/fart bagfra, skal hesten flytte forbenene hurtigt, for at undgå at "træde sig selv i hælen". For at undgå dette vil hesten feks. forsøge at føre bagbenene udenom forbene, gå på to spor, eller løfte hovedet opad/bagud for at genfinde balancen/stå imod det kraftige skub bagfra = Tab af ryg.
Ved at sænke tempoet, giver man forparten tid til at opbygge styrke, så den kan løftes, så der er plads til bagbenene.

Kilder:
Hestemund.dk
BBH



søndag den 21. april 2013

Derfor er korrekt brug af ryggen så vigtig

Sving er det samme som afslappethed og løsgjorthed. Svinget bliver skabt af bagbenene.

Går hesten afslappet og taktfast, vil svinget bølge gennem brystkassen = Kontakt fortil.

Prøver man som rytter at skabe kontakt fortil med hånden, eller piller hesten til biddet med tøjlen, resultere det i at hesten går imod biddet, eller går bag lod.

Den lange rygmuskel
 (Mere rutinerede heste, har oftest lært at, hvis de giver efter for presset, får de ro)

Hvis rytteren skaber noget aktivt med hånden (Trækker, piller, saver osv), påvirker man ryggen negativt = Hesten går uden sving.

Når hesten ikke længere bruger sin ryg og svinger, kan rytteren ikke sidde roligt og afslappet på hesten = Anspændt og stiv rytter = Rytteren bruger hænderne mere = Hesten er klemt mellem sæde og hånd!

Høj spænding i den lange rygmuskel, trækker den nederste del af halshvirvlerne tilbage.





Når hesten arbejder med en spændt ryg, spredes spændingerne til gluteus- og baglårsmuskulaturen.
Gluteus


Disse spændte muskelgrupper forhindrer hesten i at træde frem og ind under sig selv, med bagbenene.
og når hesten sætter bagbenet i jorden, og skal bøje sammen i leddene, kan det ikke lade sig gøre, fordi særligt bagknæet ikke kan komme frem, fordi den stive baglårs-muskulatur holder det tilbage.

Når hesten er trænet korrekt med en afslappet og svingende ryg, kan hesten bøje sammen i hofteledet og resten af bagbenet.

Hvis ryggen er spændt, kan de store led, som relatere til det store muskelgrupper, ikke længere "lukke sammen". Så når hesten sætter bagbenet i jorden, forbliver hoften høj, bækkenet vippes bagud, og både hofteleddet,bagknæet og hasen er åben. Kun tåled og særligt kodeleddet synker ned (Kodeleddet bæres af
gaffelbåndet - Her opstår ofte skader)
Hest i korrekt samling.




 Kilde: Gerd Heuschmann, dyrlæge og berider.